|
"Syv aar gammel sad jeg i mit Hjem paa Søndergade i Aalborg, paa min Tantes Skød for at afvente det Øjeblik, hvor en ung Mand, Søn af Genbo-Familien, vilde gaa ud i den Vogn, der skulde føre ham som Brudgom til den nærliggende Frue Kirke. Jeg var meget optaget af denne Begivenhed og min Tante maatte hyppigt, mildt og kærligt søge at dæmpe min Utaalmodighed...
Endelig aabnedes Porten og ud sprang han og op i Vognen, smuk og elegant i sin Officers-Unifor. Hans Slægt var af fransk Oprindelse, hvad der, gennem hans mørke Haar og Øjne, gav sig tydeligt tilkende.... Han nikkede op til mig og kørte saa afsted.
Da Vognen, som jeg strakte Hals for at se, saa længe som muligt, var ude af Sigte, sagde jeg til min Tante: Naar jeg skal giftes, vil jeg ogsaa giftes med en Mand.
Hun svarede, jeg hører endnu Tonefaldet i hendes Stemme:
To Mænd kan ikke gifte sig med hinanden."
Úr bókini "Naar jeg er død, et selvportræt" eftir Christian Houmark. |
